Ordbog
Bogføringsloven
Bogføringsloven gælder alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark. Den kræver, at hver transaktion bogføres og dokumenteres med et bilag, at bogføringen kan følges fra bilag til regnskab og tilbage igen, at materialet opbevares i fem år, og at bogføringen skal ske digitalt i et bogføringssystem, et krav, der indfases efter virksomhedens størrelse og form.
Opdateret 21. oktober 2026
Hvad betyder bogføringsloven?
Loven taler om to spor. Transaktionssporet er sammenhængen mellem de enkelte posteringer og årsrapportens tal: hvert tal i regnskabet skal kunne splittes op i de posteringer, det består af. Kontrolsporet er dokumentationen bag hver postering: bilaget, der beviser, at transaktionen fandt sted, og oplysningen om, hvem der bogførte hvornår. Bogførte posteringer må ikke ændres eller slettes; en fejl rettes ved modpostering.
Regnskabsmaterialet skal opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører, og skal til enhver tid kunne udleveres i et struktureret, maskinlæsbart format. Kravet om et digitalt bogføringssystem indfases efter virksomhedens størrelse og form, og for et system betyder det, at bilag opbevares digitalt sammen med posteringerne, og at regnskabet kan eksporteres i standardformat.
Bogføringsloven i Veneti
I Veneti får hver bogført linje et fortløbende bilagsnummer, en registreringsdato og navnet på den, der bogførte. Bogførte posteringer er låste og rettes med en storno, begge bilag bliver stående, og filen følger bilaget. Bogføringen kan når som helst hentes som SAF-T og CSV, og alle bilag som zip-filer med en oversigt.
Hvad loven betyder for dine kvitteringer og fakturaer i praksis: Guide til bilag og bogføringsloven.