Gå til indhold

Ordbog

Regnskab Basis

Regnskab Basis er en af de veje, små selskaber kan indsende årsrapporten ad. På virk.dk udfylder man formularen med årets tal, eller man uploader en regnskabsfil, der udfylder den, og Erhvervsstyrelsen danner årsrapporten og offentliggør den.

Opdateret 21. oktober 2026

Hvad betyder Regnskab Basis?

Regnskabsfilen bygger på Erhvervsstyrelsens standardkontoplan: hver konto i virksomhedens egen kontoplan peger på en standardkonto, og filen har én linje pr. standardkonto med et helt beløb i kroner, debet positivt. Resultatkontiene bærer årets bevægelse, balancekontiene saldoen ved årets slutning, og årets resultat lander på standardkontoen for overført resultat, så balancen stemmer.

Formularen har felter for resultatopgørelsen, aktiver og passiver, og en række ekstrafelter, der er skjult, til man slår dem til. Visse felter fylder filen aldrig ud; dem taster du i formularen, hvis de gælder. Regnskab Basis læser ikke SAF-T; det er en anden fil med et andet formål.

Regnskab Basis i Veneti

I Veneti viser Årsrapport regnskabsårets bogførte tal som Regnskab Basis stiller dem op, felt for felt, med en kontakt for ekstrafelterne og Sidste år til sammenligning, og du henter regnskabsfilen med ét klik. Siden siger til, hvis en konto mangler en standardkonto, hvis et tal lander i et ekstrafelt, du skal slå til før indsendelsen, eller hvis der stadig ligger bilag i kassekladden for perioden.

Hver konto i kontoplanen har sin standardkonto fra start. Hele forløbet: Guide til årsrapporten.

Relaterede begreber

  • Årsrapport: det, Regnskab Basis danner.
  • SAF-T: den anden standardfil, med hele hovedbogen.
  • Kontoplan: kontiene, der peger på standardkontoplanen.