Ordbog
Regnskabsår
Regnskabsåret er den periode, resultatet gøres op for. Det følger ofte kalenderåret, men behøver ikke: et regnskabsår kan løbe fra 1. juli til 30. juni, og det første regnskabsår i et nyt selskab kan være kortere eller længere end tolv måneder.
Opdateret 21. oktober 2026
Hvad betyder regnskabsår?
Ved regnskabsårets slutning opgøres resultatet: omsætning minus omkostninger. Resultatopgørelsens konti starter forfra i det nye år, mens balancens konti fortsætter, så årets ultimo bliver næste års primo. Årsrapporten dækker netop ét regnskabsår, og det er regnskabsårets slutdato, der bestemmer fristen for at indsende den til Erhvervsstyrelsen.
Et selskab, der stiftes den 15. marts, kan lade første regnskabsår slutte den 31. december samme år eller gøre det længere, dog højst 18 måneder. Når året er afsluttet og rapporten indsendt, lukkes året, så ingen postering kan ændre tallene bagud.
Regnskabsår i Veneti
I Veneti oprettes regnskabsårene under Regnskabsår, det første ud fra oplysningerne i CVR-registret. Et år har status åbent eller lukket, og et lukket år afviser nye posteringer, så det, du har indberettet, bliver stående. Under Indberetning viser Årsrapport et regnskabsårs bogførte tal i Erhvervsstyrelsens form, og Sidste år viser regnskabsåret før til sammenligning.
Planernes bilag er samlet over regnskabsåret: Gratis har 5 bilag pr. måned, det vil sige 60 i et regnskabsår på tolv måneder, så en stille måned låner til en travl. Hvad der skal ske ved årets slutning i et ApS: Guide til årsrapporten.
Relaterede begreber
- Årsrapport: rapporten, et regnskabsår munder ud i.
- Primo og ultimo: saldoen ved årets start og slutning.
- Periodisering: sådan lander hver udgift i det rigtige år.